Micki er 17 år og i sommerhus. Han er ikke på ferie med sin familie, men er anbragt i sommerhuset med to pædagoger, som bliver betalt for at være sammen med ham.
Omsorg, nærvær og kærlighed udøves med professionel distance, og der er hele tiden hårfine grænser, der ikke må overskrides.
SOMMERHUSET er en teaterthriller om magt og afmagt og tegner et portræt af en ung mand, der altid er ballade med. Èn af dem, som tænder af og altid har gjort det, og som mange unge kan se sig selv eller en ven i. Èn af dem, der godt ved, hvad der rigtigt og forkert, men hvor temperamentet stikker af – igen og igen.
SOMMERHUSET rejser eksistentielle spørgsmål til en hverdag, mange unge kender, hvor ensomhed, udenforskab og desperation tegner virkeligheden. En virkelighed, hvor den enkelte kan føle sig fastlåst i kasser, og hvor de voksne har magten og er afgørende for den unges skæbne.
Skrevet og instrueret af Reumertvinder Pia Marcussen.
★ ★ ★ ★ "Vi mindes diskret om, at alle mennesker har noget at byde ind med – uanset hvor fortabte eller skræmmende, de fremstår." (Iscene, Trine Wøldiche)
★ ★ ★ ★ "Pia får omsat den forvildede ungdoms håbløshed til et kraftfuld opråb [..] Når stykket er slut, bør du sidde tilbage med hjertet i halsen og hovedet fyldt med historiefragmenter. Her gives ingen svar, her udpeges ingen skurke, men i stedet afvikles en situation således du kan spejle dig i hovedpersonens afmagt, vrede og håbløshed. Hvilket utvivlsomt skal danne udgangspunkt for diskussioner, reflektioner og selvindsigter hos målgruppen." (WRDSMTH, Thor Kidmose)
★ ★ ★ ★ "direkte og i øjenhøjde ungdomsteater, der leveres vedkommende og med stærk energi og råhed." (Out & About, Michael Kristen Kristensen)
★ ★ ★ ★ "Forestillingens force er, at den ikke tager stilling, men at den i stedet lader sig åbne som diskussionsoplæg, og at den er i øjenhøjde med sit primære publikum: De unge." (Ungt Teaterblod, Christian Skovgaard Hansen)
"Rap, kampsport og håndgemæng [...] et hjerte, som banker inderligt for udsatte børn og unge. For alle dem, som det etablerede system bakser med, misforstår og bander over." (Teateravisen, Kirsten Dahl)
Turné: Sæson 2022-2024
Manuskript og instruktion | Pia Marcussen |
Medvirkende | Stinne HenriksenMalte Joe Frid-NielsenMichael Fynne |
Scenografi | Ingeline Lautrup Holsteen JessenAnders Kjems |
Dramaturg | Lise Ørskov |
Lyddesign | Marcus Hjelmborg |
Lysdesign | Anders Kjems |
Stagefight | Malte Joe Frid-Nielsen |
"Der har været rigtig mange forestillinger og koncerter på Gudenåskolen, men jeg har aldrig nogensinde set en forestilling der var så rørende, spændende, humoristisk og aktuel på samme tid. Ikke nok med jeg græd til slutningen, det var også det bedste der er sket i min hverdag i meget lang tid. Jeres forestilling i tirsdags er noget jeg aldrig glemmer. Tak for det."
(Bjørn Feilberg, Gudenåskolen)
"Jeg tog afsted med 5 drenge fra vores skoles Erhvervslinje. Skoletrætte drenge, for hvem teater og skole generelt, meget sjældent vækker begejstring. Det gjorde jeres forestilling dog. De var opslugte og efter forestillingen var de stille og eftertænksomme - det har uden tvivl gjort stort indtryk! Mange, mange tak."
(Sabrina Thomsen, Snedsted Skole)
OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, vores teaterforestillinger og elevernes egne kreative udtryk indgår i en dynamisk dialog.
Målet er, at vores fælles rejse skaber refleksion og debat, som afspejler elevernes livsdilemmaer og livsdrømme.
Vi har udarbejdet et idékatalog til aktiviteter med eleverne før og efter mødet med SOMMERHUSET - download kataloget her.
Vi har også gjort et tekststykke fra forestillingen tilgængeligt - til brug i undervisnings- eller eksamensøjemed. Har I behov for andet eller spørgsmål om idekataloget eller scenerne, er I altid velkomne til at kontakte vores kommunikationsansvarlige på kbp@opgang2.dk.
Læs mere om OPGANG2 TURNÉTEATER, workshops og undervisning i vores projekt "Andre Horisonter"
Idékatalog til undervisningsbrug
Hent PDF