365 GLIMT

Hver dag i 2022 vil OPGANG2 præsentere et klip fra vores 50-årige historie.

Til af formidle den rige og varierede historie om OPGANG2 er Søren Marcussen, sammen med klipper og producent Sune Liltorp, dykket ned i det omfangsrige billede-, musik- og filmarkiv oparbejdet i OPGANG2 genem 50 år.

Sammen har de skabt 365 glimt af OPGANG2. En varieret og levende mosaik af både tidstypiske billeder og helt tidløse momenter fra Opgang2s lange historie. Et glimt fra en punkkoncert i 1980, et kort vidnesbyrd fra et ungt menneske i 1994 til et øjeblik fra en teaterpremiere på Aarhus Teater i 2020. 

De 365 Glimt formidles dagligt, et om dagen hele 2022, på Opgang2 Turnéteaters Facebookside og Instagram og samles her på siden, www.opgang2.dk/365glimt

Vi vil også meget gerne høre om dine OPGANG2 Glimt og historier. Har du en særlig oplevelse med OPGANG2 - et flygtigt glimt eller en periode i dit liv, hvor OPGANG2 har været der - så del det med os. Om det var i 1973, 1997, 2017 eller i forgårs. Del det på Facebook, Instagram (#365Glimt) eller send os det pr mail, 365glimt@opgang2.dk

(Alle optagelser, hvor det er nødvendigt, er naturligvis clearet med de medvirkende, jævnfør OPGANG2s GDPR-politik. Har du spørgsmål eller kommentarer, kan de sendes til 365glimt@opgang2.dk)

 

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus