Opgang2 er en selvejende kulturinstitution med base i Aarhus.
Opgang2s historie går mere end 50 år tilbage, hvor vi i 1972 startede som ungdomsklub i Officersbygningen midt i Aarhus.
I dag består Opgang2 af en række afdelinger, der arbejder både selvstændigt og sammen, samlet under det fælles OPGANG2-logo.
OPGANG TURNÉTEATER bringer professionelt ungsdomsteater ud til hele Danmark, ikke mindst til det teateruvante publikum. Turnéteateret spiller mellem 100 og 150 forestillinger hvert år og alle nye forestillinger har premiere på Aarhus Teater. Alle forestillinger er nyskrevet af dramatiker og instruktør Pia Marcussen, der i 2014 vandt en Reumert (Årets Børne- og Ungdomsforestilling) for forestillingen 4 EVER og i 2017 modtog Danske Dramatikeres Manuskriptpris for Børne- og Ungdomsteater, for forestillingen HABIBI.
OPGANG2 UNGDOMSSPOR er et brobyggende samlingssted for sårbare unge med fokus på at skabe trivsel og stabilitet i eget liv. Tilbuddet er udarbejdet med afsæt i mange års erfaringer med målgruppen og med kunst og kultur som livsforandrende og øjenåbende værktøjer.
UNGDOMSSPOR er eftermiddagstilbud til unge, hvor de kan komme i OPGANG2 udenfor almindelig arbejdstid. Her vil de være del af fællesskaber med andre unge og arbejde med kunst og musik sammen med professionelle kunstnere. Sideløbende arbejder UNGDOMSSPORs vejleder med de unge, for at bygge bro til civilsamfundsaktører og andre instanser i kommunen og lignende. På den måde støttes der op om de indsatser, som den unge allerede deltager i.
OPGANG2 FILM producerer serier og dokumentarer. Filmserien "3 Minutter i Gellerup" fra 2011 har til dato haft mere end 3.5 million visninger og serien "Himlen Over Os" var et af de første steder, publikum kunne stifte bekendtskab med digteren Yahya Hassan. OPGANG2 FILM tegnes af filmskaber Søren Marcussen.
Derudover er de årlige JALLA:-festivaler blev en vigtig del af OPGANG2. Til JALLA: inviteres udøvende kunstnere, både professionelle og dygtige amatører, på scenen i et stort performance program indeholdende teater, musik, dans, sang og poesi, der går på tværs af både kultur- og aldersforskelle. JALLA: afholdes to gange om året; en gang i Aarhus C og en gang i Gellerup.
Undervisningen i OPGANG2 gennemføres i samarbejde med FO-Aarhus og med støtte fra Folkeoplysningsloven.
Officielle dokumenter:
FOTO:MORSI
Pia Marcussen, teaterchef & dramatiker
Per Kjægaard Paulsen, souschef