Sammen Ud i Verden er en podcastserie fra kulturinstitutionen Opgang2, hvor du møder en række sårbare unge, der ærligt og åbent lukker os ind i deres univers. De fortæller om deres drømme, det de bøvler med i livet og mødet med kunsten.
Hos Opgang2 har de unge en hverdag, hvor de sammen med professionelle kunstnere arbejder kunstnerisk og kreativt, samtidig med, at de kan få støtte af en vejleder.
Det sker blandt andet gennem regeringens kulturpas, som giver unge i en udsat position 1.000 kroner til kulturarrangementer.
Men for mange i gruppen, er det en udfordring at bruge kulturpasset på egen hånd. Det er ikke nok, at økonomien er der. Derfor fokuserer Opgang2 på at skabe trygge fællesskaber og etablere inkluderende partnerskaber i kulturlivet.
I denne podcast følger vi en række unge fra Opgang2. Som lytter er du med, når de skal ud til kulturarrangementer, og hører dem fortælle om deres liv, udfordringer og kunst.
Sammen Ud i Verden er en podcast, der emmer af håb, fællesskab og kunstens forandrende kraft.
Og husk at række ud, hvis du har brug for hjælp og støtte. Du er altid velkommen på Valdemarsgade 1H i Aarhus.
Find mere info om OPGANG2 her
Find mere info om Kulturpasset her
Podcasten Sammen Ud i Verden er produceret af WoW Production
Speak & tilrettelæggelse: Stine Boström Thomsen
Lyddesign: Heimdall Audio
