På OPGANG2 UNGDOMSSPOR arbejder unge sammen med professionelle kunstnere på musik- og billedkunstværksteder, samtidig med, at der støttes op om den enkelte unge fra OPGANG2 UNGDOMSSPORs vejleder.
Alt vores arbejde har fokus på at styrke den enkeltes kompetencer og selvforståelse, således at vejen til selvforsørgelse via uddannelse eller job på det brede arbejdsmarked bliver kortere.
På alle værksteder arbejdes der frem mod offentlige visninger og præsentationer af de unges værker.
OPGANG2 UNGDOMSSPOR har kunst som drivkraft i et livsforandrende perspektiv, hvor der produceres og skrives sange, spilles koncerter for publikum i forskellige fora, samt billedkunstneriske ferniseringer rundt om i byen, i et samarbejde med professionelle billedkunstnere og musikere.
Ungdomsspor er et kunstnerisk initiativ med afsæt i det livshistoriske.
Deltagerne optræder og udtrykker sig live, på lærredet og i musikken om, hvad livet gemmer - kan bruges til og kan føre til.
Undervisningen i OPGANG2 gennemføres i samarbejde med FO-Aarhus og med støtte fra Folkeoplysningsloven.
Bliv opdateret på, hvad der sker på OPGANG2 UNGDOMSSPOR på Facebook.
FOTO:OPGANG2
Holdstart i januar og august
OPGANG2 UNGDOMSSPOR er et afklaringsforløb for unge mellem 18 og 30 på uddannelseshjælp, kontanthjælp og forrevalidering i Aarhus Kommune.
Der er forudgående samtale med OPGANG2 UNGDOMSSPORs vejleder.
Der er cirka 10 unge på hvert værksted