- Yahya Hassan og Opgang2 (2012-2013)

Yahya Hassan og Opgang2 (2012-2013)

Den 29. april 2020 døde den danske digter Yahya Hassan. 24 år gammel.

Yahya Hassan nåede at udgive digtsamlingerne Yahya Hassan (2013) og Yahya Hassan 2 (2019).

I 2012 mødte OPGANG2s chef Søren Marcussen den dengang 17-årige Yahya og portrætterede ham i serien "Himlen Over Os". Senere læste de to digte op sammen til kulturfestivalen JALLA:7 på Aarhus Teaters Store Scene.

Her på siden deler OPGANG2 vores minder om Yahya. En unik stemme i dansk litteratur, som vi er glade for, at have mødt på netop dette punkt i hans liv og karriere. Se otte filmiske minder nedenfor.

YAHYA

NÆRMERE TILVÆRELSENS ANSIGTER
FEM BØRN PÅ RÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE  
TILFÆLDIGVIS LANDET I DANMARK I SKYGGEN
AF DET PALÆSTINENSISKE FOLKS SKÆBNEHISTORIE
FØDT I MAJ FEM ÅR FØR ÅRTUSINDESKIFTET
SMELTEDE FJERNSYNET MELLEM TELEFONOPKALD
FRA FAMILIEFJERNE FORBINDELSER I MELLEMØSTEN
MED KRIG OG SOLSTØV I STEMMERNE SOM HAN SKREV
STATSLØS PALÆSTINENSER MED DANSK PAS
LÆRTE AT SPISE PÅ GULVET LÆRTE AT KLARE SIG OG SLÅ FRA SIG
SÆTTE SPOR MED MEGET MERE END ORD 
YAHYA KU VÆRE SVÆR AT HOLDE AF SVÆR HELT AT FORSTÅ
MEN IKKE SVÆR AT HOLDE MED NÅR DET GIK GALT 
HAN GJORDE SOM HAN INSTINKTIVT VILLE
AFSLØRENDE DET SOCIALE MENINGSTYRANI
HVAD ER VI ANDET END DET VI SER HØRER ERFARER
VILLE LEVE 10 GENERATIONER I ET NU MEN HAVDE IKKE
KÆRLIGHED NOK TIL AT LEVE ET HALVT ÅRHUNDREDE
SÅDAN BLEV UDFALDET YAHYA BLEV 24 ÅR KÆMPEDE MOD
ALT OG ALLE OG EFTERLOD 2 DIGTSAMLINGER MED HURTIGE
HØJREVENSTRE JAPS GENNEN NATTEBULDER I KONCENTREREDE FRASER 
ORDSPOR FRA EN PØL AF PIS TIL LIVSAFMONTERENDE DIGTERPRISER
DER IKKE GJORDE TILVÆRELSEN LETTERE IND OG UD AF BERØMMELSENS
STRÅLEGLANS SNARERE FORLÆNS OG BAGLÆNS I EN DØDEDANS

JEG SÅ HVORDAN HAN SÅ UD DEN SOMMER EFTERMIDDAG I 2013 LIGE DA
HAN VAR BLEVET SMIDT UD AF DET VÆRELSE HAN HAVDE LEJET I VALBY
AF EN MAROKKANER SOM BOEDE I LEJLIGHEDEN PÅ FØRSTE SALEN YAHYA
BLEV SMIDT UD SÅDAN CIRKA EN HALV TIME EFTER HAN VAR FLYTTET IND
MED LIDT TØJ SINE BOGKASSER OG TASKEN MED DEN SKUDSIKRE VEST I
SOM HAN HAVDE ANSKAFFET SIG ET PAR DAGE FØR VI KØRTE FRA TRILLE
GÅRDENS GRÅ BETON TIL DEN GULE MURSTENSEJENDOM I VALBY KØBEN
HAVN FORDI HAN SKULLE STARTE PÅ FORFATTERSKOLEN JEG SER YAHYA
KOMME UD AF OPGANGEN HEN MOD MIG OMSLUTTET AF EN MØRK SORT
AURA HAN GÅR UDEN ANDEN RETNING END AT KOMME VIDERE MENS
JEG TÆNKER HVAD SKER DER HVAD SKER DER NU

DIGTENE STÅR TILBAGE SOM YAHYA HASSANS EFTERORD

(SØREN MARCUSSEN, 29. april 2023)

For yderligere information kontakt Søren Marcussen (2424 1357 / sm@opgang2.dk) eller Kristian Bach Petersen (5149 0301 / kbp@opgang2.dk)

Coverbillede af Hans Krull

Omtale af OPGANG2 og Yahya Hassan 2020-21

Interview m. Søren Marcussen (TV2 Østjylland, 30. april 2020) link

Portræt genudsendes: Yahya Hassan - 17 år og snart berømt (JP Aarhus, 4. maj 2020) link

Yahya Hassan før Yahya Hassan (Kulturmagasinet Fine Spind, 4. maj 2020) link

Anja Blaksmark: Dér så jeg ham igen (POV International, 5. maj 2020) link

Søren Marcussen: Yahya er et digt i mit hjerte (Aarhus Stiftstidende, 6. maj 2020) link

"En usleben diamant" blev begravet (Politiken, 6. maj 2020) link

Trillegårdens Yahya (Weekendavisen, 15. maj 2020) link

"Digteren Yahya Hassan døde for et år siden: Se optagelser fra 2013, hvor han læser et hidtil ukendt digt" (P4 Østjylland, 29. april 2021) link

"Et års dag for Yahya Hassans død: Bliver mindet med eget digt" (TV2 Østjylland, 29. april 2021) link

"Yahya - Den Fødte Digter" (DR, 29. april 2021, materiale fra "Himlen Over Os") link

I forbindelse med årsdagen for Yahya Hassans død, 29/4 2021, skrev Søren Marcussen et digt, der kan ses oplæst ovenfor.

DIGTERDRENGEN HAR IKKE LEVET FORGÆVES
IKKE FOR INGENTING HAR HAN SAT AFTRYK
I RYTMEN I SPROGETS SMUTHULLER LEVER KÆRLIGHADET
I DIGTE SOM ALDRG FØR DIGTE SOM ALDRIG DØR
MELLEM KØLLER KUSSER KOKAIN KRIMINALITET FANGEVOGTERE OG KULTURKENDISSER
UDFALD OVERFALD SLAGSMÅL I MERE END EN FORSTAND
FRA DET ØJEBLIK HAN TRÅDTE IND PÅ DEN STORE MEDIESCENE
FOR AT OVERSKRIDE ALT
EN NATTERAVN PÅ NATTEJAGT EFTER POESIENS TRANSCENDERENDE IMPULSER
SÅ HAN SKRED UD
LEVEREDE DET SPROGLIGT UFORUDSIGELIGE MED UDFRÆSENDE
FORVANDLINGSGENNEMSLAGSKRAFT
OG BLOTTEDE NÅDESLØST DET UTILBØRLIGE DET UTUGTIGE DET UBARMHJERTIGE
YAHYA SKREV DET SOM DET VAR
LEVE SOM EN SYNDER IKKE DØ FOR NOGET DER IKKE ER GIVET
SÅDAN BLEV DET SÅDAN GIK DET
ALLE NÅR VI DØDEN
ENTEN VI TELEFONMOBILTÆLLER SKRIDT HAR DET EKSISTENSGODT ELLER EKSISTENSSKIDT
JEG VIDSTE GODT YAHYA IKKE HAVDE DET GODT
ALLE VIDSTE DET
SÅDAN MÅTTE DET GÅ SÅDAN GIK DET
DIGTERDRENGEN VAR 17 ÅR i 2013 DA HAN LÆSTE OP I JANUARNATTEN PÅ GODSBANEAREALET I AARHUS
DET VAR RÅKOLDT VI VAR LIGEGLADE OM VI FRØS ELLER EJ
YAHYA LÆSTE OP OG JEG OPTOG NATTENS DIGTSESSION
ORD STOD DER TATOVERET PÅ HANS HÅNDKANT
YAHYA BLEV 24 ÅR

(SØREN MARCUSSEN 29. APRIL 2021)

DIGTERDRENGEN ER DØD
TIDENS STØRSTE DANSKE DIGTER ER HER IKKE MERE
EN HARDCORE SPROGJONGLØR HAR TALT MED STORE BOGSTAVER OM LIVET
SÅDAN SOM DET ERFARES NÅR MAN ER FØDT SKÆVT IND I DET
EN RÅ OG ELEGANT DIGTERSTEMME ER TAVS
IKKE FLERE KOLBØTTER I MØRKET
IKKE MERE UHÆMMET LEG MED SPROGET
ORD STOD DER TATOVERET PÅ HANS HÅNDKANT
MED ORD SLOG HAN FRA SIG OG OM SIG
OG RAMTE PRÆCIST SÅ DET KUNNE MÆRKES
YAHYA VAR 16 ÅR DA JEG MØDTE HAM OG PORTRÆTTEREDE HAM
OG LÆSTE OP MED HAM OG FULGTE HAM PÅ VEJ
FRA AARHUS TIL KØBENHAVN MED HANS BOGSAMLING
OG EN SKUDSIKKER VEST BAG I BILEN
NU ER HAN HER IKKE MERE
HVILKEN TRISTHED
YAHYA ER ET DIGT I MIT HJERTE

(SØREN MARCUSSEN 1. MAJ 2020)

 

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus