SOMMERHUSET

- en forestilling om savn, magt og afmagt

På toppen af en klit ligger et sommerhus. Det er i overhængende fare for at styrte i havet, for nedenunder huset æder Vesterhavet løs af klinten, år for år, bølge for bølge.

Micki er 17 år og i sommerhus. Han er ikke på ferie med sin familie, men er anbragt i sommerhuset med to pædagoger, som bliver betalt for at være sammen med ham.

Omsorg, nærvær og kærlighed udøves med professionel distance, og der er hele tiden hårfine grænser, der ikke må overskrides.

SOMMERHUSET er en teaterthriller om magt og afmagt og tegner et portræt af en ung mand, der altid er ballade med. Èn af dem, som tænder af og altid har gjort det, og som mange unge kan se sig selv eller en ven i. Èn af dem, der godt ved, hvad der rigtigt og forkert, men hvor temperamentet stikker af – igen og igen.

SOMMERHUSET rejser eksistentielle spørgsmål til en hverdag, mange unge kender, hvor ensomhed, udenforskab og desperation tegner virkeligheden. En virkelighed, hvor den enkelte kan føle sig fastlåst i kasser, og hvor de voksne har magten og er afgørende for den unges skæbne.

Skrevet og instrueret af Reumertvinder Pia Marcussen. 

★ ★ ★ ★ "Vi mindes diskret om, at alle mennesker har noget at byde ind med – uanset hvor fortabte eller skræmmende, de fremstår." (Iscene, Trine Wøldiche)

★ ★ ★ ★ "Pia får omsat den forvildede ungdoms håbløshed til et kraftfuld opråb [..] Når stykket er slut, bør du sidde tilbage med hjertet i halsen og hovedet fyldt med historiefragmenter. Her gives ingen svar, her udpeges ingen skurke, men i stedet afvikles en situation således du kan spejle dig i hovedpersonens afmagt, vrede og håbløshed. Hvilket utvivlsomt skal danne udgangspunkt for diskussioner, reflektioner og selvindsigter hos målgruppen." (WRDSMTH, Thor Kidmose)

★ ★ ★ ★ "direkte og i øjenhøjde ungdomsteater, der leveres vedkommende og med stærk energi og råhed." (Out & About, Michael Kristen Kristensen)

★ ★ ★ ★ "Forestillingens force er, at den ikke tager stilling, men at den i stedet lader sig åbne som diskussionsoplæg, og at den er i øjenhøjde med sit primære publikum: De unge." (Ungt Teaterblod, Christian Skovgaard Hansen)

"Rap, kampsport og håndgemæng [...] et hjerte, som banker inderligt for udsatte børn og unge. For alle dem, som det etablerede system bakser med, misforstår og bander over."  (Teateravisen, Kirsten Dahl)

Praktisk information

 

Sæson 24/25 - Kontakt os for spilleperiode og ledige datoer

Pris: 14.000kr (ex moms)

Forestillingen er refusionsgodkendt

Målgruppe: Fra 14 år (7. klasse)

Scenekrav: 6x6m Højde (fra gulv til loft): 3.5m

Mørklægning anbefales

Max. 150 tilskuere

Varighed cirka 50 minutter, uden pause

Vi er ved telefonerne alle hverdage mellem 9 og 15    

2131 6171

 

Per Kjærgaard Paulsen

Per Kjærgaard Paulsen

Administrationschef

pkp@opgang2.dk

T 2143 6020

Thomas Lassen

Thomas Lassen

Salgs- & Turnéansvarlig

tl@opgang2.dk

T 4119 5113

Medvirkende:

Manuskript og instruktion Pia Marcussen
Medvirkende Stinne Henriksen
Malte Joe Frid-Nielsen
Michael Fynne
Scenografi Ingeline Lautrup Holsteen Jessen
Anders Kjems
Dramaturg Lise Ørskov
Lyddesign Marcus Hjelmborg
Lysdesign Anders Kjems
Stagefight Malte Joe Frid-Nielsen

Kunderne sagde...

 

"Der har været rigtig mange forestillinger og koncerter på Gudenåskolen, men jeg har aldrig nogensinde set en forestilling der var så rørende, spændende, humoristisk og aktuel på samme tid. Ikke nok med jeg græd til slutningen, det var også det bedste der er sket i min hverdag i meget lang tid. Jeres forestilling i tirsdags er noget jeg aldrig glemmer. Tak for det."

(Bjørn Feilberg, Gudenåskolen)

"Jeg tog afsted med 5 drenge fra vores skoles Erhvervslinje. Skoletrætte drenge, for hvem teater og skole generelt, meget sjældent vækker begejstring. Det gjorde jeres forestilling dog. De var opslugte og efter forestillingen var de stille og eftertænksomme - det har uden tvivl gjort stort indtryk! Mange, mange tak."

(Sabrina Thomsen, Snedsted Skole)

Til læreren

OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, vores teaterforestillinger og elevernes egne kreative udtryk indgår i en dynamisk dialog.

Målet er, at vores fælles rejse skaber refleksion og debat, som afspejler elevernes livsdilemmaer og livsdrømme.

Vi har udarbejdet et idékatalog til aktiviteter med eleverne før og efter mødet med SOMMERHUSET - download kataloget her.

Vi har også gjort et tekststykke fra forestillingen tilgængeligt - til brug i undervisnings- eller eksamensøjemed. Har I behov for andet eller spørgsmål om idekataloget eller scenerne, er I altid velkomne til at kontakte vores kommunikationsansvarlige på kbp@opgang2.dk.

Læs mere om OPGANG2 TURNÉTEATER, workshops og undervisning i vores projekt "Andre Horisonter"

HENT SOMMERHUSET IDÉKATALOG

HENT SCENEN "SOMMERFUGL" FRA SOMMERHUSET

Idékatalog til undervisningsbrug

Hent PDF

Pressemateriale

af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Martin Chemnitz Download

#Followus