- 5 AF ØSTJYLLANDS BEDSTE HÅNDVÆRKERE

I portrætserien 5 VI KA LI møder man fem unge faglærte kvinder, der har papir, og metal, på, at de er blandt de absolut bedste håndværkere indenfor deres felt. Og som de siger i serien "der er ikke noget, der hedder drengefag!"

5 VI KA LI er skabt af Søren Marcussen, som en opfølger til serien 10 VI KA LI i et unikt samarbejde mellem kulturinstitutionen OPGANG2, Aarhus Kommune, Aarhus Haandværkerforening og LO Aarhus.

Anledningen til portrætfilmserien er Medaljefondens tildeling af medaljer til årets 25 bedste lærlinge i Østjylland, som fandt sted på Aarhus Rådhus 16. maj 2019.

Serien følger de fem medaljemodtagere fra H.K.H. Prins Joachim overrækker dem deres medaljer og ud i deres dagligdag. Med afsæt i deres respektive, og meget varierede, arbejdspladser, giver de fem portrætterede håndværkere hver især indblik i deres fag og i deres vej til at blive blandt de allerbedste. Fem portrætter der ærligt og uden omsvøb fortæller om uddannelse, løn, ambitioner, faglig stolthed og ikke mindst om at være kvinder i klassike "mandefag".

Blomster og frisør sagde man bare ikke rigtigt noget. Jeg kunne godt lide at gå nede på værkstedet efter skoletid og hjælpe min far med at skrue lidt på lastbilerne. Jeg synes ikke, der er noget, der hedder mande- og kvindefag. Jeg synes, der skal være plads til os alle.” (Christina Tenna Christensen, 5 VI KA LI)

5 VI KA LI er en anderledes og personlig tilgang til historien om, hvordan det er at være håndværker i dag. Seriens intention er at slå på tromme for håndværkerfag som uddannelsesvalg. De seneste år har virksomheder, store som små, råbt på kvalificeret, faglært arbejdskraft, imens unge til stadighed søger mod gymnasierne og andre boglige uddannelser. 5 VI KA LI viser de bedste rollemodeller man kan forestille sig, til inspiration for nye generationer af uddannelsesparate unge, drenge såvel som piger.

5 VI KA LI er skabt i samarbejde mellem Opgang2, Aarhus Kommune (Børn & Unge, Afdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse samt Erhverv, by & viden under Borgmesterens afdeling), Aarhus Haandværkerforening og LO Aarhus. Serien er lavet med støtte fra Varelotteriet og er produceret i samarbejde med mediebureauet Skæg & Ballade.

TV-premiere på TV2 ØSTJYLLAND i 2020

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus