JALLA:19 bød på Reumervinderen 4 EVER og den anmelderroste ROTTWEILER, da OPGANG2 TURNÉTEATER inviterede til teaterfestival i Gellerup.
4 EVER er en dramatisk fortælling om venskab og ROTTWEILER et gribende familiedrama. Begge forestillinger er skrevet af Pia Marcussen og er med Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen.
Samtidig udgør de to forestillinger også del 1 og 2 af OPGANG2 TURNÉTEATERs "Hjerte Rimer på Smerte"-trilogi, der til næste års afsluttes med HJERTEBANK, der har premiere på Aarhus Teater i marts 2022.
JALLA:19 blev indledt af MusikSak, strygerensemblet fra Hasle Skole og Aro, der er up coming rapper fra Rapakademiet i Gellerup.
Jalla-festivalen er en tilbagevendende begivenhed og tradition fyldt med levende kunst i forskellige former. Når Jalla-festivalen kommer til Gellerup, så rykker den musikken, dansen, sangen og teateret tættere på et publikum, der måske ellers ikke vil have muligheden for at opleve dette. Og ligeledes er der god mulighed for, at denne kunst møder et publikum, det ellers ikke ville møde. Programmet samler mennesker på tværs af alder, sprog og køn, hvor man i løbet af aftenen deler en fælles oplevelse.
Huda Chaaban, Udviklingskonsulent, 2020
JALLA JALLA!
JALLA er to årlige festdage i kulturmødets tegn - en forårsfest på Aarhus Teater og en efterårsfest i Gellerup.
JALLA samler mennesker fra Gellerup og den omkringliggende by til stort iscenesat performance-program, hvor amatører og professionelle - børn og voksne - optræder side om side.
JALLA er en hyldest til mangfoldighed i en poetisk, gribende, festligt og familierettet ånd, hvor alle er velkomne.