En poetisk julekugle
16. december - klokken 10.00-11.00 - i OPGANG2
OPGANG2 har fået mulighed for at gentage vores række af poetiske- og lyriske saloner i december 2020.
Arrangementet indeholder digtoplæsning ved Søren Marcussen og Imad Kaawash, der læser op fra Sørens digtsamlinger “det vi husker, er det alt vi har” (2017) og “aldrig før” (2019), både på dansk og i arabisk oversættelse, akkompagneret af musiker Mads Horsbøl.
I oktober 2020 blev digtene læst op både i Gellerup og i Aarhus C og var store oplevelser for både unge og ældre tilhørere.
”Set-uppet er simpelt, men indholdet, energien og stemningen er noget man i den grad husker…”
”… Vi gik alle derfra med lys i øjnene, selvom flere af digtene var fyldt med dybe tanker.”
Publikummer, oktober 2020
Arrangementet finder sted i Opgang2, Valdemarsgade 1H, 8000 Aarhus C, onsdag den
16. december, 10.00-11.00, og er gratis at deltage i. Som følge af Corona-restriktioner, er tilmelding nødvendig på info@opgang2.dk / 8613 2505 - efter først-til-mølle princip.
”Rå Magi med et Strejf af Poesi” afholdes med støtte fra Kulturministeriets pulje til kunstneriske november og december aktiviteter.
NÅR MAN PLUKKER ET ÆBLE
TALER MAN MED TRÆET
NÅR MAN KASTER EN BOMBE
TALER MAN MED VÅBEN
HVIS DER IKKE VAR NOGEN
SOM ELSKEDE TRÆET PRAGT
SÅ VAR DET DER IKKE
HVIS DER IKKE VAR NOGEN
SOM ELSKEDE VÅGNENES MAGT
SÅ VAR DE DER IKKE
KÆRLIGHED ER HVOR KÆRLIGHED ER
DEN SOM IKKE TALER MED TRÆET
TALER I STEDET MED ANDRE TUNGER
KÆRLIGHED ER HVOR KÆRLIGHED ER