4 EVER er en musikalsk teaterfortælling fra OPGANG2 TURNÉTEATER, om fire unge mænd, hvis skæbne blev beseglet en frostklar vinterdag. Den dag, hvor de som 4 små drenge udfordrede døden.
En oplevelse, som mærker dem dybt og knytter dem til hinanden - for altid.
4 EVER er en eviggyldig og universel historie om venskab - på godt og ondt. En tankevækkende forestilling om livsvalg og loyalitet, hvor alle vil genkende og kunne spejle sig i noget hos de fire drenge, Deep, Mini, Ice og Shine.
November 2021 (kontakt os for datoer)
16.250 (inkl moms) - kommunale institutioner 6.500 netto*
Ikke-kommunale kunder: Kontakt os for et tilbud.
*Forestillingen er refusiongodkendt.
Har du brug for yderligere info om booking af forestillinger
Manuskript og instruktion | Pia Marcussen |
Medvirkende: | Chadi Abdul-KarimNikolaj Rosengreen |
Musik | Nikolaj Rosengreen |
Scenograf | Gitte Bøg |
Dramaturg | Lise Ørskov |
"Der har været rigtig mange forestillinger og koncerter på Gudenåskolen, men jeg har aldrig nogensinde set en forestilling der var så rørende, spændende, humoristisk og aktuel på samme tid. Ikke nok med jeg græd til slutningen, det var også det bedste der er sket i min hverdag i meget lang tid. Jeres forestilling i tirsdags er noget jeg aldrig glemmer. Tak for det."
(Bjørn Feilberg, Gudenåskolen, april 2016)
"Jeg tog afsted med 5 drenge fra vores skoles Erhvervslinje. Skoletrætte drenge, for hvem teater og skole generelt, meget sjældent vækker begejstring. Det gjorde jeres forestilling dog. De var opslugte og efter forestillingen var de stille og eftertænksomme - det har uden tvivl gjort stort indtryk! Mange, mange tak."
(Sabrina Thomsen, Snedsted Skole, oktober 2018)
OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, vores teaterforestillinger og elevernes egne kreative udtryk indgår i en dynamisk dialog.
Målet er, at vores fælles rejse skaber refleksion og debat, som afspejler elevernes livsdilemmaer og livsdrømme.
Vi har udarbejdet et idékatalog til aktiviteter med eleverne før og efter mødet med 4 EVER - download kataloget her.
Vi har også gjort et tekststykke fra forestillingen tilgængeligt - til brug i undervisnings- eller eksamensøjemed. Har I behov for andet eller spørgsmål om idekataloget eller scenerne, er I altid velkomne til at kontakte vores kommunikationsansvarlige på kbp@opgang2.dk.
Læs mere om OPGANG2 TURNÉTEATER, workshops og undervisning i vores projekt "Andre Horisonter"
Idékatalog til undervisningsbrug
Hent PDF