Kulturpasset

- "Sammen Ud i Verden"

Kulturpasset - 2025-26

Opgang2 er blandt de 15 grupper og organisationer, der er udvalgt til at skulle løfte kulturminister Jacob Engel-Schmidts kulturpas i perioden 2025-26.

Målsætningen for kulturpasset er at sårbare unge i alderen 15-24 år, der ikke er under uddannelse eller i beskæftigelse, gennem mødet med kultur skal finde meningsfulde fællesskaber og ruste dem til at komme i job eller uddannelse. Til det formål vil gruppen, der tæller cirka 52.000 unge, i 2025 og 2026 få et kulturpas, der kan bruges til at købe kulturoplevelser.

Opgang2 vil under overskriften "Sammen Ud i Verden" bygge videre på mere end 50 års erfaring med kunst som forandrende kraft, samle unge i kreativt skabende og brobyggende fællesskaber, som skal styrke de unge socialt og give dem mulighed for sammen at åbne døren til kulturtilbud.

Samlingspunktet vil være kreative værksteder i Opgang2, hvor unge vil have deres gang fire dage om ugen og sammen med professionelle kunstnere arbejde med kunst i alle former – fra maleri, tegning og skulptur til musik og digital kunst. Her etableres de sociale fællesskaber og et tilhørsforhold.

Derudover vil projektet tælle udstillinger og events med de unges egen kunst – både internt og eksternt – en podcast om projektets forløb og løbende vidensdeling.

Partnerskaber

Døren til kulturoplevelser ønsker Opgang2 at åbne for de unge i samarbejde med en lang række lokale kulturpartnere: Dokk1, Turkis, Naturhistorisk Museum, Charlotte Fogh Gallery, 3D College Grenå og Aarhus Teater.

Det vil indebære klassiske kulturoplevelser (teaterforestillinger, koncerter, udstillingsbesøg) og besøg backstage, hvor unge får indsigt i arbejdet på kulturinstitutioner og hvor de kan blive klædt bedre på til at benytte de kulturtilbud, der findes.

Rekruttering til projektet vil ske gennem Opgang2s netværk, via Aarhus Jobcenter (UU) og i samarbejde med civilsamfundsaktørerne Headspace, Trivselsalliancen (Sager der Samler) og Husrum.

Vi opdaterer løbende om projekter her, på Facebook, Instagram og LinkedIn, via vores nyhedsbrev, og man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man er nysgerrig på projektet.

I medierne

TV2 ØSTJYLLAND  (https://www.tv2ostjylland.dk/nyheder/02-12-2024/1930/1912-02-dec-2024) (2/12 2024)

"Sårbare unges møde med kunst og kultur – til seminar hos Applaus"Iscene (https://iscene.dk/2024/11/27/saarbare-unges-moede-med-kunst-og-kultur-til-seminar-hos-applaus) (27/11 2024)

"Organisation om kulturpas: "Vi er særligt glade for, at der blev lyttet til kulturtilbud som os"GAFFA (https://gaffa.dk/artikler/2024/november/opgang2-om-kulturpas/) (26/11 2024)

"Tusindvis af unge får et betalingskort med 2.000 kroner til kulturoplevelser"Politiken (https://politiken.dk/kultur/art10167341/Tusindvis-af-unge-f%C3%A5r-et-betalingskort-med-2.000-kroner-til-kulturoplevelser) (20/11 2024)

TV2 News + TV2 Kosmopol (20/11 2024)

"De er unge, og de har det svært. Nu skal»kulturpasset« hjælpe dem. Men et spørgsmål dirrer"Berlingske Tidende (19/11 2024) 

"Ny rapport giver konkrete bud på, hvordan man kan få sårbare unge i teatret"Kulturmonitor (https://kulturmonitor.dk/ny-viden/art10169230/Ny-rapport-giver-konkrete-bud-p%C3%A5-hvordan-man-kan-f%C3%A5-s%C3%A5rbare-unge-i-teatret (19/11 2024) 

Kulturen på P1 (https://www.dr.dk/lyd/p1/k-live/k-live-2024/kulturen-kon-tiki-museet-leverer-kranier-tilbage-og-reality-prioriteres-hoejt-paa-drtv-og-tv-2-play-11032401471) (18/11 2024) 

"Aarhus-teatre: Det kræver mere end penge, hvis kulturpasset skal få sårbare unge i teateret"Altinget og Jyllands-Posten (https://www.altinget.dk/kultur/artikel/aarhus-teatre-det-kraever-mere-end-penge-hvis-kulturpasset-skal-faa-saarbare-unge-i-teateret) (13/11 2024)

GAFFA: "Kultur er en menneskeret, men her skal den hjælpes ind ad døren" (15/5 2024)

Kulturministeriet: "Rapport fra Stormøde om Kulturpasset"  (pdf - OPGANG2 på s. 21-24)

Pressemeddelelse: "Donation fra Østifterne giver løft til udsatte unges kulturoplevelser"

Opgang2 holdt oplæg på kulturministerens stormøde om kulturpasset, 7/2 2024, læs om det i Kulturmonitor ("Stormøde om kulturpasset fremhævede både potentialer og uenigheder"

Opgang2 interviewet i GAFFA om stormødet ("Organisation efter stormøde om nyt millionforsøg: "Kulturen kan noget, som ikke ret meget andet kan")

Opgang2 citeret om målgruppen for kulturpasset ("Kulturministeren afholder stormøde om omdiskuteret millionforsøg")

 

 

Billeder fra Ungdomsspor


Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus