Palæstina 4 EVER

PALÆSTINA 4EVER - en film om kulturmøder, kunst der krydser grænser og at vende hjem til et fjernt fødeland.

I efteråret 2017 drog den dansk-palæstinensiske og aarhusianske skuespiller, rapper og filminstruktør Chadi Abdul-Karim til Ramallah. I bagagen havde han manuskriptet til teaterfortællingen 4 EVER, som i 2014 vandt en Reumert som årets ungdomsforestilling.

Rejsen blev meget mere end en almindelig teaterturné. Turen blev en identitetsrejse og en stor kunstnerisk udfordring for Gellerup-drengen, der ikke havde trænet sit arabiske sprog siden barndommen, og i Palæstina stod alene med en teaterproduktion i et helt fremmed land.

PALÆSTINA 4 EVER er en film om teater, kultur og om at rejse og flytte sig, både personligt og kunstnerisk. Filmen er skabt af Søren Marcussen i et samarbejde med Det Danske hus i Palæstina og to filmhold, et i Danmark og et i Palæstina.

PALÆSTINA 4 EVER havde premiere til Palæstina Filmdage 2018 i Øst for Paradis, den 21. april og kunne opleves til kulturfestivalen JALLA:16, der blev  afholdt den 26. april på Eutopia Stage i Gellerup, hvor filmen blev vist sammen med teaterforestillingen 4 EVER.

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus