4 EVER

- en musikalsk teaterfortælling om venskab

*REUMERT-vinder 2014: Årets Børne/-ungdomsforestilling*

4 EVER er en musikalsk teaterfortælling fra OPGANG2 TURNÉTEATER, om fire unge mænd, hvis skæbne blev beseglet en frostklar vinterdag. Den dag, hvor de som 4 små drenge udfordrede døden.

En oplevelse, som mærker dem dybt og knytter dem til hinanden - for altid.

4 EVER er en eviggyldig og universel historie om venskab - på godt og ondt. En tankevækkende forestilling om livsvalg og loyalitet, hvor alle vil genkende og kunne spejle sig i noget hos de fire drenge, Deep, Mini, Ice og Shine.

En forestilling om livsvalg, loyalitet og de omkostninger der følger med ubrydeligt venskab.
 
2020 Nomineringer fra CPHCulture: Sæsonens Danske Dramatik (Pia Marcussen), Sæsonens Entertainer (Chadi Abdul-Karim) og Sæsonens Børne- og Ungdomsteater.
 
Anmelderne skrev:
 
"Det er aktuelt, og det er ungdomsteater, når det er bedst! (...) materialet er intet mindre end sublimt (...) Hvor ville jeg ønske, at jeg havde oplevet denne forestilling, da jeg selv gik i skole. (Kathrine Lemmeke Madsen, Den 4. Væg)
 
★★★★★★ "En aller helvedes god tekst og historie (...) Jeg tror aldrig at jeg har oplevet en målgruppe som dagens publikum overgive sig så åbenlyst på alle måder." (Michael Hansen, Kulturleben)
 
★★★★★★ "Mere kras end den barskeste dokumentarfilm (...) ikke langt til Bjarne Reuters Zappa" (Anne Middelboe Christensen, Teateravisen)
 
★★★★★ "Et lille mirakel" (Michael Søby, CPHCulture)
 
★★★★  "En tekst som både rummer elegance, humor og dimensioner" (Kirsten Dahl, Aarhus Stiftstidende)
 
★★★★★ "4 EVERs styrke ligger ikke kun i sin veksling mellem humor og alvor i skildringen af livshistorien, men også i det nuancerede blik på hvorfor man som unge forbliver i en særlig type venskab" (Ungt Teaterblod)
 
★★★★ "Jeg blev grebet af personkarakteristikkerne, af den rappe og rå tone i fortællingen og den sensitivitet de følsomme øjeblikke blev skildret med." (Kulturnyt)
 
Første del i OPGANG2 TURNÉTEATERs Hjerte Rimer på Smerte trilogi, efterfulgt af ROTTWEILER og HJERTEBANK. Alle tre forestillinger kan ses helt uafhængigt af hinanden. 

Praktisk information

Turneperiode: 2013-2022

Vi er ved telefonerne alle hverdage mellem 9 og 15    

8613 2505

Per Kjærgaard Paulsen

Per Kjærgaard Paulsen

Administrationschef

pkp@opgang2.dk

T 2143 6020

Medvirkende:

Manuskript og instruktion Pia Marcussen
Medvirkende: Chadi Abdul-Karim
Nikolaj Rosengreen
Musik Nikolaj Rosengreen
Scenograf Gitte Bøg
Dramaturg Lise Ørskov

Kunderne siger...

"Der har været rigtig mange forestillinger og koncerter på Gudenåskolen, men jeg har aldrig nogensinde set en forestilling der var så rørende, spændende, humoristisk og aktuel på samme tid. Ikke nok med jeg græd til slutningen, det var også det bedste der er sket i min hverdag i meget lang tid. Jeres forestilling i tirsdags er noget jeg aldrig glemmer. Tak for det."

(Bjørn Feilberg, Gudenåskolen, april 2016)

"Jeg tog afsted med 5 drenge fra vores skoles Erhvervslinje. Skoletrætte drenge, for hvem teater og skole generelt, meget sjældent vækker begejstring. Det gjorde jeres forestilling dog. De var opslugte og efter forestillingen var de stille og eftertænksomme - det har uden tvivl gjort stort indtryk! Mange, mange tak."

(Sabrina Thomsen, Snedsted Skole, oktober 2018)

Støtte fra

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus