Om Opgang2 Turnéteater

 

Opgang2 Turneteater tegnes af dramatiker og instruktør Pia Marcussen. Vi lancerer årligt mindst en professionel teaterforestilling, som har premiere på Aarhus Teater. Alle forestillinger turnerer i hele landet og produceres, så de kan opføres også dér, hvor teater ikke er hverdagskost.

Opgang2 Turneteaters forestillinger debatterer og facetterer uden berøringsangst menneskers liv, som det leves her og nu i et mangfoldigt Danmark, og humor og alvor går hånd i hånd i alle produktioner.

Turnéteatret har mere end 20 års erfaring med at begejstre og udfordre et ungt, uregerligt og teateruvant publikum af blandet etnicitet. Der er supplerende materiale til alle forestillinger, som gør dem meget brugbare i forhold til at skabe refleksion og debat.

Hvert år spiller OPGANG2 TURNÉTEATER 100-120 forestillinger i hele Danmark. Fra Nordjylland til Bornholm. 

OPGANG2 har en treårig aftale med Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst. Download aftalen her.

Årsrapport for 2022-2023 (pdf)

FOTO:MORSI

Udviklingsprojekt Andre Horisonter

Opgang2 har mange års erfaring med debatteater, som begejstrer, berører og udfordrer et ungt publikum af blandet etnicitet. Med projektet Andre Horisonter ønsker vi at udvikle en model, som understøtter, at de tanker, følelser og erkendelser, en teateroplevelse planter i unge, kan vokse til ændrede tanke- og handlemønstre, der styrker den enkeltes mulighed for at indgå i meningsfulde, konstruktive fællesskaber.

Vi ser Andre Horisonter som et mulighedsrum, hvor unge kan opleve og opdage, hvad et trygt fællesskab, som tager den enkeltes livsdilemmaer alvorligt, går ud på!

Aktiviteter

Konkret vil vi afsøge og opbygge en flerstrenget model med teaterforestillinger, ungeworkshops og metodekatalog for professionelle. Det centrale formål for det samlede projekt er at styrke evnen til at have et positivt blik for hinandens forskelligheder samt styrke kammeratskabet og følelsen af positivt fællesskab i den gruppe af unge, der møder projektet.

Den eller de forestillinger, som OPGANG2 TURNÈTEATER udbyder på turné i projektets løbetid, vil danne omdrejningspunkt for alle workshopaktiviteter.

For yderligere information om Andre Horisonter projektleder Lotte Wagner lw@opgang2.dk / 2087 3559.

"OPGANG2s forestillinger skaber samtaler både i skolen og i hjemmene. De flytter eleverne og gør dem til bedre medborgere, fordi børnene bliver opmærksomme på sig selv i en samfundsmæssig forstand. (...) Jeg har aldrig set vores elever så bevægede og så berørte af noget som af de forestillinger, Opgang2 præsenterer, og sådanne inputs til vores undervisning og dannelse er guld værd".

Lise W. Egholm, tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole, Nørrebro

 

“Med OPGANG2 har ikke alene Aarhus, men hele Danmark et teater med en sjælden iderigdom og original tilgang til det at producere forestillinger og som samtidig er professionel til fingerspidserne”.

Jakob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus, 2014

Presse

af Ditte Chemnitz (PRES) Download
af Anders Ladegaard (AR) Download
af Ditte Chemnitz (HABIBI) Download
af Ditte Chemnitz (HVOR STJERNERNE BLINKER) Download
af Ditte Chemnitz (SOMMERHUSET) Download
af Ditte Chemnitz (OMG) Download
af Ditte Chemnitz (TO) Download

OPGANG2 TURNÉTEATER Profilbrochure

Hent PDF

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus