INGEN

- Ny forestilling af Pia Marcussen!!

 

Ny forestilling fra OPGANG2 TURNÉTEATER

Turne: Efterår 2020 (*næsten udsolgt*) og februar 2021

INGEN er en musikalsk trackforestilling, hvor fire selvstændige fortællinger sætter identitet, ensomhed, tilhørsforhold og eksklusion under lup. Rammen for forestillingen er et øde busstoppested, hvor en gammel dame med svagt hjerte finder en efterladt taske.

Taskens ejer er tydeligvis et ungt menneske, men hvad betyder det, når der i bunden af tasken ligger en bog, hvori der står skrevet "Jeg er INGEN"?

I forestillingen møder man…

Rose, hvis ferie med far udfordres af, at han har medbragt sin nye kæreste.

LittleShit, der truer med at spænde ben for sin egen talentshowsaudition.

OnlyMe, en youtuber, der har droppet alle sine venner – men stadig higer efter anerkendelse.

En ung mand med for meget ansvar og et hjerte, der banker for heavy metal og for sin mor, der er udenfor pædagogisk rækkevidde.

En forestilling om ungdomslivets udfordringer og om at være nogen og at være noget for andre. For hvornår er man noget? Når man bliver født? Første gang ens navn bliver sagt? Første gang nogen siger, at de elsker en? Og hvem er man, hvis man er INGEN?

I forestillingen kan man opleve Stinne Henriksen (som bekendte af OPGANG2 TURNÉTEATER vil genkende fra SUNNY SIDE og OMG) og Jacob Venndt.

”Opgang2 Turnéteater har sans for – uden at løfte pegefingre og med de unge som centrum – at krybe ind i de allervanskeligste kroge af det at være ung i dag. De har vist det i årevis. I forestillinger med stemningsmættet skuespil og skøn musik, der udspringer af de unges eget terræn.

INGEN er ingen undtagelse.” (Kirsten Dahl, Teateravisen)

Praktisk information

  • Målgruppe: Fra 14 år (7. klasse)
  • Scenekrav: 6x6m Højde (fra gulv til loft): 3.5m
  • Mørklægning anbefales
  • Max. 150 tilskuere
  • Varighed: ca. 45 minutter, uden pause

Turnéperiode:

 Efteråret 2020 + foråret 2021– ring og hør for datoer m.v.

Pris:

14.000 (inkl moms) - kommunale institutioner 5.600 netto*

Ikke-kommunale kunder: Kontakt os for et tilbud.

*Forestillingen er refusiongodkendt.

Har du brug for yderligere info om booking af forestillinger

Vi er ved telefonerne alle hverdage mellem 9 og 15

        

Per Kjærgaard Paulsen

Per Kjærgaard Paulsen

Daglig leder

pkp@opgang2.dk

T 8613 2505

Medvirkende:

Manuskript og instruktion: Pia Marcussen
Medvirkende: Stinne Henriksen
Jacob Venndt
Musik Jacob Venndt
Scenograf Ingeline Lautrup Holsteen Jessen
Gitte Bøg Hansen
Dramaturg Lise Ørskov
Produktionsleder Gitte Bøg Hansen

Til læreren

OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, vores teaterforestillinger og elevernes egne kreative udtryk indgår i en dynamisk dialog.

Målet er, at vores fælles rejse skaber refleksion og debat, som afspejler elevernes livsdilemmaer og livsdrømme.

Vi har udarbejdet et idékatalog til aktiviteter med eleverne før og efter mødet med INGEN - download kataloget her.

Vi har også gjort et tekststykke fra forestillingen tilgængeligt - til brug i undervisnings- eller eksamensøjemed. Har I behov for andet eller spørgsmål om idekataloget eller scenerne, er I altid velkomne til at kontakte vores kommunikationsansvarlige på kbp@opgang2.dk.

Læs mere om OPGANG2 TURNÉTEATER, workshops og undervisning i vores projekt "Andre Horisonter"

HENT INGEN IDÉKATALOG

HENT SCENEN "ONLY ME" FRA INGEN


Pressemateriale

af Martin Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download
af Ditte Chemnitz Download

Støtte fra

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus