3 minutter i Gellerup

OPGANG2 TURNÈTEATER står bag serien ”3 MINUTTER I GELLERUP – portræt af en bydel i 52 afsnit”, der består af 52 filmiske mini-portrætter af mennesker, der er tilknyttet boligområdet Gellerup i Århus. Hvert portræt varer 3 minutter blev blandt andet vist på TV 2 ØSTJYLLAND i 2011.

Serien er båret af en intention om at åbne et vindue ind til Gellerup og til nogle af de mennesker, som bor eller arbejder der.

Portrætserien blev lanceret 3. januar 2011 og løb året ud med et nyt afsnit hver uge.

Søren Marcussen fra OPGANG2 producerede alle afsnit i samarbejde med Filmværket.

Del af udviklingsprojekt

3 MINUTTER I GELLERUP varrdel af OPGANG2 TURNÉTEATERs udviklingsprojekt ANDRE HORISONTER - Et 3-årigt mobilt lokalteater i tilknytning til 3 boligområder i Århus. Visionen er, at OPGANG2 TURNÉTEATER bliver en kulturinstitution, som lokalmiljøet respekterer og er stolte af; en kulturinstitution, der gør en forskel og som samler mennesker på tværs af kulturelle, sociale og mentale barrierer.

Nyhedsbrev

Få invitationer til åbne events, nyheder, konkurrencer og artikler i din mailbox ca. 6 gange om året. Kan altid afmeldes!

#Followus